En aften om lymfødem. Arrangeret af Kræftens Bekæmpelse på Bornholm og Dansk Lymfødem Forening.
Kræftens Bekæmpelse på Bornholm og Dansk Lymfødem Forening inviterer sammen til en hyggelig og informativ aften, hvor du får ny viden om lymfødem, inspiration til et godt liv med lymfødem og undervisning i selvdrænage.
Kræftbehandling er heldigvis blevet effektiv – mange flere overlever, men det betyder også at flere får senfølger. Lymfødem er en hyppig senfølge efter en række kræftbehandlinger. Eksempelvis kan operation og strålebehandling ved brystkræft, modermærkekræft, prostatakræft, kræft i underlivet og hoved/halskræft for nogen følge til lymfødem.
Denne aften får vi besøg af de to specialuddannede lymfødemterapeuter fra Bornholms Hospital, fysioterapeuterne Stine Brendes Mikkelsen og Anette Brandt Kaplan.
De fortæller, hvorfor man kan få lymfødem efter kræftbehandling og viser, hvordan man med selvdrænage og øvelser kan øge sit velvære og holde sit lymfødem sundt.
De fortæller også om forskningen i lymfødem, og hvad man selv kan gøre for at sikre optimale vilkår for sin lymfødembehandling og vedligeholdelse.
Der serveres kaffe og kage.
Vi håber at se jer til inspiration og erfaringsudveksling.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 5. februar 2025 kl. 18:30 til 20:30
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 4. februar 2025 kl. 12:00
Sted
Kræftens Bekæmpelses Lokalafdeling Bornholm
Store Torvegade 36A
3700 Rønne
Arrangør
Kræftens Bekæmpelses Lokalafdeling Bornholm
Tlf. +45 20334418
fri-lisjoe@cancer.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi Kræftens Bekæmpelses Lokalafdeling Bornholm bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser