Lokalforeningen har af Griffen Spa Hotel og Wellness fået sponsoreret et ca. 2 timers ophold i spa-afdelingen, efterfulgt af en let frokostanretning inkl. en øl, vand eller et glas vin, samt kaffe/the.
Tilbuddet er møntet på kræftramte kvinder, som har fået en kræftdiagnose inden for de sidste 10 år, eller som lider af kronisk kræft.
Der er 20 pladser, og vi prioriterer pladser til de, der ikke har deltaget tidligere.
Ved tilmelding bedes oplyst, om du har deltaget i lignende arrangement tidligere, og hvor mange gange. Alle interesserede vil stå som tilmeldte i første omgang, men alle vil få besked efter tilmeldingsfristens udløb, om de er blandt de heldige 20 kvinder, eller om de vil stå på venteliste.